Hindbærsnitter

Allerførst skal der lyde en stor tak til vores grillven, Lars Hasse. Opskriften på hindbærsnitter, er fra hans kogebog, Skøre Grillerier.

6 stk.

Dej

200 g mel

50 g flormelis

100 g koldt smør i tern

1 æg

Bland mel og flormelis. Kom æg og smør i, ælt dejen sammen.

Når dejen er fin og glat, pakkes den i film eller en pose, og lægges på køl en time.

Rul dejen ud i ca. 3 mm tykkelse.

Læg den på bagepapir. Del dejen i 2 bånd, med en bredde på ca. 12 cm. Bag båndene ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Fyld

100 g hindbærmarmelade (ikke for flydende)

500 g flormelis

vand

krymmel

Bland flormelis og vand, til en ikke for flydende glasur.

Smør hindbærmarmeladen ud på den ene stang, mens den stadig er varm. Læg den anden stang ovenpå, og smør glasuren ud på denne, kom hurtigt krymmel på, inden glasuren størkner. Skær stangen til snitter, mens den stadig er lun.

Der kan selvfølgelig bruges andre former for marmelade. Faktisk er det brombærmarmelade, der er brugt på disse billeder. For alle gælder det dog at de ikke er for flydende

God fornøjelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*