Ristede kammuslinger m/pastinak, tomat og basilikumsauce

Sauce:

½ dl. Hvid balsamico

1 dl hvidvin

2 dl hønsefond

½ bdt. basilikum

salt – peber

2 dl. Piskefløde

Fyld:

1 – 2 stk. kammuslinger pr. person

Salt – sukker

2 stk. pastinak

3 stk. tomater

Salt – peber – olie

Honning

 

Sauce:

Kog balsamico og hvidvin ned til det halve. Kom hønsefond på, og  kog igen ned til det halve.

Tilsæt piskefløden, kog ned til det er cremet. Hertil kan saucen tilberedes på for hånd.

Pluk basilikum, som blendes i saucen lige inden servering.

Fyld:

Læg kammuslingerne på køkkenrulle. Drys med salt og peber. Stil kammuslingerne på køl.

Lige inden servering steges muslingerne på en pande med lidt olie – meget varm – ca. 1 minut på hver side.

Lad dem trække i 2 minutter.

 

Skræl pastinak og skær en lang tynd skive pr. person. Gøres rigtig nemt med en kartoffelskræller.

Dybsteg pastinak skiverne i olie til de er sprøde, herefter lægges de på køkkenrulle.

Skær resten i små firkanter (3 x 3 millimeter). Koges møre og vandet hældes fra.

Blancher tomaterne, fjern skind og kerner og skær kødet i firkanter (3 x 3 millimeter).

Pastinak og tomat tern smages til med salt og peber. Lunes i honning, lige inden servering.

 

Servering:

Fordel pastinak og tomat tern i tallerkenerne. Kom saucen over. Læg kammuslingerne på tallerkenen, pynt med patinak skiverne og frisk basilikum.

Denne opsktift passer til 4 personer.

I stedet for kammuslinger, kan der bruges hvid fisk eller rejer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*