Hveder

Vi har efterhånden bagt mange hveder efter mange forskellige opskrifter. Dette er en opskrift, som er en blanding af nogen af de opskrifter vi har prøvet.

32 stk.

100 g sukker
20 g groft salt
100 g gær
2 æg
150 g  blød smør
15 g kardemomme
5 dl lun mælk
1100 g mel ca.
Opløs gæren i den lune mælk og tilsæt så smøret, sukker og æg. Rør det sammen. Bland kardemomme og salt i lidt mel og kom det i væsken.
Tilsæt resten af melet lidt efter lidt og ælt det til en blank og smidig dej. Giv dig god tid, der er umagen værd.
Lad dejen hæve 30 minutter. Tildækket og lunt.
Form 32 boller. Bollerne sættes rimeligt tæt i en bradepande.
Sæt hvederne ind i ovnen sammen med et fad med kogende vand, og lad dem efterhæve i 1 time. Tag hvderne ud. Tænd ovnen på 200 grader. Bag hvederne i 15-20 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
Skær dem igennem og rist dem i ovnen med skærefladen opad ved 230 grader i ca. 5 minutter.
Serveres med smør, ost og marmelade.
De smager bare meget bedre end dem man køber. Vi bruger også opskriften til krydderboller, evt. med lidt mindre kardomme. Så skal de ikke stå så tæt sammen på bagepladen.
Velbekomme.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*