Pulled Chicken

Vi har prøvet pulled pork, pulled beef og pulled lamb. Nu blev det tid til at prøve pulled chicken. På Weber Camp, smagte vi det, og det var godt.

Vi lavede en simpel rub:

50 g brun farin

25 g paprika

1 spsk sort peber

1 spsk salt

½ spsk cayennepeber

1 tsk sennepspulver

1 tsk røget paprika

Denne rub passer til en kylling på 1200 – 1600.

Rens kyllingen godt og tør den både udvendig og indvendig.

Kom kyllingen i en stegeso eller lignende. Gnid kyllingen godt med rubben, både udvendig og indvendig, også under skindet. Lad kyllingen trække med rubben i 3 – 4 timer.

Sæt kyllingen i grillen/ovnen ved 110 grader i 4½ time.

Tag den ud af grill/ovn og lad den hvile 20 minutter, i saften uden låg, inden den trækkes.

Det er lidt af en udfordring at trække en hel kylling, der er rigtig mange små ben og de er svære at få øje på.

Vi serverede kyllingen med ovnbagte fritter af sød kartoffel, coleslaw og forårsløg.

Dagen efter var der rester. Her fik vi sød kartoffel, pulled chicken med ost, løgringe og forårsløg.

Næste gang vil vi prøve at tilberede retten med kyllingebryst, for at undgå benene. Om smagen bliver den samme, det må komme an på en prøve.

God fornøjelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*