Tempura sild med selleriremoulade

4 – 8 personer

8 – 12 ferske sildefileter

250 g hvedemel

2 tsk bagepulver

2 dl iskold danskvand

Vej 200 g hvedemel af og bland det med bagepulver. Rør herefter danskvand i, der må gerne være lidt klumper tilbage. Vi syntes dejen var lidt for tyk, så vi tilsatte ekstra danskvand. Det er en smagssag.

Skær sildefileterne i halve, og drys dem med salt.

Varm olien op, til den er så varm, at den syder om en tændstik. Vend sildene i de resterende 50 g hvedemel, og herefter i dejen, en efter en, og kom dem direkte i den varme olie. Steg sildene gyldne og sprøde.

Læg sildene på fedtsugende papir. Skal serveres med ret hurtigt, ellers bliver de bløde.

Selleriremoulade:

200 g knoldselleri

½ bundt purløg

2 dl god mayonnaise

1 spsk grov sennep

2 tsk dijonsennep

salt og peber

Skær sellerien i meget små tern. Hak purløg. Bland det hele sammen, og smag til med salt og peber. Vi havde ikke mere purløg i haven, så remouladen fik en gang tørret dild, det fungerede også fint.

Server sildene med selleriremoulade.

En anden form for fiskefilet med remoulade. Andre former for fiskefilet kan selvfølgelig også bruges.

God fornøjelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*