Rugkiks

Gennem årene har vi prøvet at bage flere forskellige kiks, aldrig med helt stort held. Enten blev de ikke rigtig sprøde, eller også var det et kæmpe arbejde, med at rulle ud og prikke mm. Så med udgangspunkt i knækbrød, er der blevet eksperimenteret i Det lille Grilleri, og vi er kommet frem til denne grundopskrift:

200 g rugmel

100 g hvedemel

1½ tsk bagepulver

2 tsk fint salt

2 tsk sukker

1 dl olie

2 dl vand

Herefter er der fri fantasi.

På billede er der 3 varianter (kommen, kardemomme og fuldkorn). For alle varianter gælder det, at de tørre ingredienser skal blandes, inden olie og vand tilsættes.

Kommen kiks: Tilsæt 20 g kommenfrø

Kardemomme kiks: Tilsæt 20 g kardemomme.

Fuldkornskiks: 150 g skårne rugkerner hældes over med kogende vand. Lad dem stå til de har stuetemperatur, eller længere. Hæld vandet fra kernerne, og gem det til at komme i dejen. Bland nu kernerne i de tørre ingredienser. Tilsæt olie og vand lidt af gangen til dejen har den rigtige konsistens.

Fennikel kiks: Tilsæt 20 g fint malede fennikelfrø.

Nu deles dejen i 2 lige store portioner, som hver rulles ud mellem 2 stykker bagepapir.

Herefter deles den udrullede dej, i den ønskede størrelse kiks. Hvis der er hårde/store kerne er det en fordel at bruge et pizzahjul, ellers fungerer en klejnespore super.

I vores ovn bager vi kiksene ved 175 grade i 14 minutter. Kig gerne til kiksene lidt inden de er færdige, måske skal kanterne tages fra tidligere, for ikke at blive brændt.

OBS. Kiksene med rugkerner skal have ca. 5 minutter ekstra, pga. de i blød satte kerner.

Dejlig nemme kiks, ikke det kønneste syn, men de smager godt.

Pakket lidt pænt ind, er de også rigtig gode som værtinde gave.

Det næste der skal prøves, er at tilsætte tørrede krydderurter.

Rigtig god fornøjelse. Hvis der er nogen, der sidder inde med nogen gode idéer, så kom med dem. Lad os inspirere hinanden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*