Hundekiks

Man siger jo at hunden er menneskets bedste ven. Derfor skal vores “bedste ven” også have lidt ekstra godt her i juletiden. Hjemmebagte hundekiks.

½ dl fond

4½ dl kogende vand

5 æg

250 g hvedemel

1 dl hele rugkerner

4 dl skårne rugkerner

7-8 dl grovvalsede havregryn

Det hele blandes sammen, lad det gerne stå lidt, så bliver dejen lidt fastere.

Så er det tid til at bruge de til formålet, indkøbte udstiksforme.

Jeg havde nok håbet på, at kiksene kunne stikkes ud. I stedet måtte jeg fylde og trykke dejen ud i formen. Så efter en plade med de store ben, og 6 små, blev den resterende dej rullet ud og skåret i firkanter (små og store). Samme metode som knækbrød.

Bag kiksene ved 170 grader i 1 time, lad dem derefter tørre i ovnen ved 50 grader til de er helt sprøde (hårde). Luk dampen ud af ovnen med mellemrum.

Heldigvis blev kiksene godkendt uden problemer.

Julegodter til Balue, med god samvittighed. Der er ikke noget i, vi ikke selv ville spise. Selvfølgelig kan dejen tilsættes andre smage, så der vil komme flere forslag her i indlægget.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*