Grillede grønsager

Opskriften på de grillede grønsager er egentlig en vi har brugt i flere år. Den vil vi gerne dele med jer.

Start med at skære aubergine og squash i 1 cm. tykke skiver. Bred dem derefter ud og drys dem med lidt salt, lad dem ligge med saltet 1 – 2 timer. Herefter tørres saltet af med et rent viskestykke. Mens aubergine og squash salter, skæres peberfrugter i lidt brede strimler.

Nu grilles alle grønsager til de har taget farve.

Smag grønsagerne til med salt og peber. Til salat lægges grønsagerne i et fad. Yderligere kommer der smuldret fetaost og oliven på. Herefter en gang balsamico glace og til sidst persille.

Her spiser vi grønsagerne sammen med lammeculotte og pommes frites.

Har man nu (med vilje) grillet for mange grønsager. Gemmes de i kølskabet, her kan de holde sig en lille uge.

De er rigtig gode på en pizza. Grønsager og oliven kommes på inden pizzaen bages, balsamico glace og fetaost kommes på efter bagning.

Grønsagerne er også gode i en sandwich med mascapone. Rigtig god fornøjelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*