Østers

Nu er det endelig blevet godt vejr. Mens der var regn og koldt, sad vi en dag og så udsendelse “Sæt pris på Danmark”. Udsendelsen var fra Nordjylland.

Der blev vi præsenteret for Oyster Stout, og det måtte vi prøve. Det greb så lidt om sig. For selvfølgelig skulle vi også have østers til.

Her så hvad det blev til:

Østers rockefeller:

2 stk.

1 skalotte

1 fedt hvidløg

2 store håndfulde baby spinat

1 håndfuld persille

smør

pernod

panko rasp

stærk chili sauce

salt og peber

Ost, vi brugte vesterhavsost

Start med at hakke løg og hvidløg fint. Hak derefter spinat og persille, det behøver ikke være så fint. Svits løg og hvidløg i smørret til de bliver klare, tilsæt herefter spinat og persille, steg til det er faldet sammen og er varmet igennem. Kom pernod på og flamber.

Tilsæt brødkrumme og bland godt. Smag til med chili sauce, salt og peber.

Åben østers og og skær dem fri af skallen. Fordel spinatblandingen på østerserne og kom lidt revet ost på. Gratiner østerserne til osten får lidt farve. Serveres varme med citronbåde til.

De øvrige østers blev åbnet og løsnet fra skallen. Væsken skal blive i dem, der skal serveres naturel. Ellers hældes væsken fra, (den er selvfølgelig gemt til en anden gang), og de lægges på knust is, som her er pyntet med tang.

Gratineret østers med blåbær.

Med Caviar.

Med havtorn

Med syltet rabarber.

Østers gin og tonic og agurk.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er P1140812-1024x683.jpg

Og selvfølgelig naturel.

Alle østers blev serveret med enten citron eller lime og brødstænger.

En helt fantastisk oplevelse og en dejlig afslutning på en solskinsdag.

Velbekomme.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*