Rugbrød

Disse rugbrød har vi bagt de sidste 30 år. Surdejen er lige så gammel, og er meget nem at have med at gøre.

2 store rugbrød

1,2 l lunken vand

300 g surdej

3 spsk salt

450 g skårne rugkerner

120 g rugmel

570 g hvedemel

Alle ingredienser røres sammen, og står tildækket på køkkenbordet 12 – 15 timer.

½ l vand

750 g rugmel

300 g hele rugkerner

Dette røres i dejen fra tidligere. I en beholder med låg kommes 300 g dej, denne drysse med salt, sættes i køleskab, og det er surdejen til næste gang. Surdejen skal stå minimum en ugen, inden den er klar til brug.

P1160222

Den store portion dej fordeles i 2 rugbrødsforme. Lad brødene hæve til de når kanten af formen, det tager ca. 6 timer. Bages ved 200 grader i 1½ time.

P1160240

Rugbrød vi aldrig bliver trætte af.

3 Kommentarer

  1. Hej til Jer.
    Var det muligt at få Jeres opskrift på surdej ?
    Jeres rugbrød ser meget lækre ud.
    På forhånd tak. Mange hilsner Hanne

    • Hej Hanne.
      Du kan bruge en hvilken som helst opskrift, på surdej til rugbrød. Når du så laver rugbrød 1 gang, kan du evt. tilsætte en lille bitte smule gær, så skulle du gerne være kørende. Surdejen holder sig fint i køleskabet op til 4 – 5 uger.

      • Hej Susanne.
        Tusind tak for svar på surdej. Har først set det nu.
        Og tak for Jeres “detlillegrilleri” det nyder jeg.
        Glædelig jul og et godt nytår.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*