Grillet peberfrugt med honning og mandler

Ingredienser

4 røde og/eller orange peberfrugter i kvarte, uden kerner
4 spsk olivenolie
2 fed hakket hvidløg
20 g mandelsplitter/flager
2 spsk flydende honning
2 spsk sherryeddike
2 spsk hakket persille
salt og peber

Fremgangsmåde

Grill peberfrugterne med skindsiden nedad til skindet har sorte blister overalt. Læg dem i en frysepose. Luk posen og lad dem køle lidt af.

Pil skindet af pebrene når de er kølet af, og kasser skindet. Skær kødet i mundrette firkanter og læg dem i en skål.
Varm olien op på en stor tykbundet pande. Tilsæt hvidløg og svits det ved svag varme i 4 min. uden at det bliver brunt. Vend mandler, honning og eddike i og lad det koge ind 1-2 minutter – hæld blandingen ud over pebrene. Tilsæt persille, krydr efter smag med salt og peber, og bland det hele godt sammen.
Lad retten køle af til stuetemperatur og anret den på pæne tallerkener. Pebrene kan også dækkes til og stilles på køl, men skal i så fald tages ud i god tid inden servering.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*