Hyldebær- æble marmelade

Når vi nu gratis kan plukke hyldebær i naturen, hvad kan de så bruges til, ud over hyldebærsaft?

Vi fandt opskriften på hyldebær- æble marmelade. Og så har vi et sted hvor vi må plukke æbler, uden beregning.

Så er marmeladen jo næsten gratis. Det er ikke sidste gang vi laver denne marmelade, så I får også lige opskriften.

250 g syrlige æbler

250 g ribbede hyldebær

500 g sukker

saften af ½ citron

4-5 spsk. calvados eller cognac

Hyldebærrene ribbes nemmest med en gaffel.

Skær æblerne i kvarte, og fjern kernehuse og stilke. Skær æblerne i mindre stykker.

Kog æbler, hyldebær, sukker og citronsaft langsomt op.

Småkog det uden låg ca. 10 min. Evt. længere, hvis det virker tyndt. Rør calvados i. Vi havde hverken calvados eller cognac, så marmelade fik en skvat rom. Det fungerer rigtig fint.

Kom marmeladen på rene og skoldede glas. Luk glassene til.Lige som så meget anden marmelade, smager den rigtig godt på en ostemad. Velbekomme.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*