Når nu det er vinter og koldt der ude, er der ikke noget så godt som en hjemmebagt kanel bolle. Disse svenske kanelsnurrer, er supernemme og smager skønt.
16. stk.
Dej
500 g hvedemel
125 g smør
2½ dl mælk
75 g sukker
40 g gær
1 æg
2 tsk. kardemomme
½ tsk. salt
Remonce
125 g blød smør
50 g brun farin
50 g sukker
3 tsk. kanel
Æg og evt. perlesukker til pynt.
Smuldr smørret ud i melet. Jeg kører mel og koldt smør på foodprocessoren i høj hastighed , til det hele er ensartet grynet.
Lun mælken og kom sukker i. Opløs gæren i den lune mælk, kom æg, kardemomme og salt i. Bland mælkeblanding og melblanding. Ælt dejen til den er glat og smedig.
Lad dejen hæve 1½ time, dækket med plastfolie eller andet tæt låg.
Remoncen røres sammen.

Rul dejen ud til et stort rektangel.

Smør remoncen ud på hele fladen.

Fold dejen så den kommer til at ligge dobbelt.

Skær dejen i 16 strimler og sno dem.

De snoede strimler vikles om tommel-, pege- og langefinger. Enden trækkes midt over bollen og lægges ind under. Se evt. video på youtube.

Jeg sætter bollerne i folie forme, det holder på remoncen når de bager. Bollerne hæver i ½ time.
Pensles med æg og drysses evt. med perlesukker. Bages ved 175 – 200 grader i ca. 20 minutter. De kan nemt blive lidt mørke, så hold øje med dem første gang du bager dem, så du ved hvordan de skal bages i din ovn.

Hvis bollerne ikke er drysset med sukker, kan de pynts med lidt glasur. Man skulle, efter sigende, også nu kunne få svensk perlesukker. Den er stadig hvid efter bagning.
God appetit.
Hej – er det en særlig bageplade / du arbejder på. Er det marmor ?
Hej Trine.
Undskyld jeg først vender tilbage nu. Det er ikke en særlig bage plade. Det er vores bordplade i bryggerset, hvor der også er lidt køligt. Det er et super underlag når der skal bages.