Fisk- og skaldyrskursus hos Myggens

Da vi hørte at Myggens (Martin Mygdam) holdt et fiske- skaldyrskursus, var vi klar til at tage med, selv om det foregik i Ålborg. Vi kender Martin fra hans dage ved Weber, og ved han har en afslappet og meget ligetil, tilgang til fisk. Og vi blev ikke skuffet.

Her er det Myggens “lille bil” og mesteren selv i aktion.

Som velkomst haps fik vi pil pil rejer. Opskriften finder du her:  https://backyardliving.dk/opskrifter/tigerrejer-chili-hvidloegsolie/

For at holde østers og muslinger friske, hang de i et net under badebroen.

Så var det tid til vi selv skulle på banen. Vi startede ud med 2 variationer af østers.

Åbn de friske østers

Variation 1:
Hak friske urter fint. Jeg foretrækker løvstikke, dild og hvidløgspurløg.
Hak ligeledes en passende mængde rødløg fint,
Kom en lille klat smør ovenpå din østers
Kom både urter og rødløg på.
Drys lidt rasp eller pankorasp over og kom den i grillen ved ca. 220 grader. Gerne indirekte varme.
Når det begynder at boble let, er de klar til at spise.
Dryp evt. en anelse citronsaft over.

Variation 2:
Kom lidt revet ost ovenpå din østers.
Krydr med peber og evt lidt hakket rødløg
Gratiner i grillen til osten bobler let.
Tag ud af grillen og kom en klat creme fraiche, lidt caviar og en dildkvist på.

Det blev også til et par stykker, bare med citron.

Efter østers blev det til muslinger, se opskriften her:  https://backyardliving.dk/opskrifter/blaamuslinger-i-floede-hvidvinssauce/

Herefter stod den på varmrøget laks med peber dip.

Varmrøget laks.

Lav en god rub til laksen.
Traegers finn and fether er ganske fin
Tilføj dog lidt farin, salt og tørret fennikel (lille mængde)
Krydr laksen med rubben. Gerne to dage før den skal laves.
Tag skindet af laksen og skær i passende stykker.
Kom dem i din Traeger grill, eller alternativt en anden grill, hvor du kan tilføre røg. Gerne kirsebærtræ.
Kun varme omkring 80 grader og røg indtil der begynder at komme lidt æggehvidestoffer ud af laksen.
Kan vare fra 10-40 min, alt efter størrelsen på stykkerne.
et stykke på 3×3 cm som er to cm tyk, skal ca. have 15 – 20 min.

Peberdip.

Hak 1 gul og 1 rød peber fint, samme med en halv chili.
Kom det på en pande ved lidt olie og svits let.
Kom to spsk. hvidvinseddike ved og kog ind.
Tilføj to spsk. Tomatpure og en spsk. Brun farin og rør rundt.
Tilføj lidt hvidvin og kog ind til passende konsistens.
Kan nydes både kold og varm til næsten alt.

Næste ret: Kulmule med apsparges- og majsrisotto.

Skindstegt kulmule med svamperisotto.

Skær kulmulen ud i passende stykker. Behold skindet på.
krydr med salt og peber.
Kom en wok på grillen/eller en gryde på sideblusset og svits først 200 g hakkede svampe.
Tag dem af og gem.
Svits derefter et løg lidt hvidløg i nyt olie og tilføj to dl risottoris.
Kom ½ dl hvidvin ved og kog ind.
Begynd at tilføre vand og lidt hønsebouillon.
Lad risene suge væden og tilfør mere og mere vand, indtil risene er møre, med en smule bid i.
Kom svampene tilbage i risene.
Riv parmesan i og kom til sidst en god skefuld mascarpone i.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Når risene er ved at være færdige, skal du huske at få stegt din kulmule.
Gerne med lidt smør og olie på en pande.
Brug høj varme og med låget lukket på grillen.
Vend kun kulmulen om, hvis stykket er for tykt og det tager for lang tid.
Server med skindsiden opad, så det ikke bliver blødt.
Svampene i risottoen kan skiftes ud med en anden yndlings grøntsag.
F.eks. blomkål, gulerod, asparges, majs mm

Der kom så også lige en smagsprøve på røget markrel.

Sidste ret, meget let og lækker.

Skærising-pakke med urter.

Rul en skærisingfilet, og kom den i et stykke folie, som du har smurt let.
Hak en masse lækre urter og drys over.
Kom en god klat smør ved, krydr med salt og peber og luk til
Kom pakken i grillen og grill i 5-10 min alt efter størrelse.
Der må godt være direkte varme.
Kan åbne og spises bare som det er, eller kan toppes med friske hakkede tomater.

Rigtig mange lækre retter med super god fisk. God stemning hele vejen igennem. Og vi gik absolut ikke sultne hjem.

Tusinde tak til Myggens for en dejlig aften.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*