Ny inspiration til de traditionelle stegte sild.
Klip finnerne af sildefileterne. Drys de åbne fileter med salt og peber, og lad dem ligge og trække ½ time.
Hak en god portion krydderurter. Her har vi brugt dild, estragon og persille.
Fordel de hakkede krydderurter på sildefileterne, og læg dem sammen. Her er sildene lagt sammen som dobbelt fileter, næste gang vil vi bare folde den enkelt filet.
Vend sildene i rasp, næste gang bruger vi rugmel, og steg dem gyldne i smør.
Kog en lage af:
1 del eddike, 1-2 del sukker, 3 del vand sammen med rosa peberkorn, enebær og laurbærblade. Smag lagen til.
Lad både sild og lage køle lidt af. Kom sildene i et fad sammen med gulerødder i skiver og forårsløg skåret i mundrette længder.
Lad endelig sildene trække en dag eller to. Vi blev så skuffede, da vi smagte dem samme aften, efter de var til beredt om formiddagen.
Velbekomme.
Leave a Reply