Kyllingecupcakes med kartoffelmosfrosting
8 stk
Ingredienser
Cupcakes
400 g hakket kylling
1 løg
2 fed hvidløg
150 g gulerod
10 g persille
2 stk rød chili
50 g havregryn
2 æg
10 g groft salt
8 stk bacon
Kartoffelmosfrosting
250 g kartoffel
1 dl mælk
1 spsk olie
1 tsk salt og peber

Tilberedning:
Tænd ovnen på 200 grader.
Cupcakes
Pil og hak løg i små tern. Riv guleroden og hak persille og chili fint. Rør hakket kylling sammen med de udskårne grøntsager. Tilsæt havregryn, æg, groft salt og rør det hele godt sammen. Læg 1 stk bacon rundt i siden af hver muffinform. Fordel farsen i formene og bag i ovnen i ca. 30 minutter.
Kartoffelmosfrosting

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Mos kartoflerne, tilsæt mælk og olie, rør godt sammen og smag til med salt, peber og muskat. Sørg for mosen ikke bliver for fast. Fyld mosen i en sprøjtepose og sprøjt det oven på kyllingecupcakes. Grill cupcakes i ovnen i cirka 5 minutter til mosen er gylden.

Drys med fint hakket persille og fint hakket rød chili.
Her er kyllingefarsen krydret med persille og chili, men alle former for krydderi kan bruges. Ligesom gulerødderne kan udskiftes med andre rodfrugter. Prøv f.eks. med rødbede og peberrod, det giver også en flot farve.
Leave a Reply