Igen en dejlig weekend i selskab med Weber familien. Denne gang i et sommerhus i Thy.
Vi startede fredag aften med mad fra Naturmad Thy, og et lille foredrag af Mie Buus, som talte om de lokale råvarer.
Her var der bl.a. sild med havtorn, og selvfølgelig kryddersnaps.
Sammen med maden, havde Karsten og Margrethe sørget for ølsmagning. Alle øl er fra Thisted Bryghus, og der var så mange at vi ikke nåede at smage dem alle fredag aften, men måtte gemme nogen til lørdag.
Udover sild, med hjemmebagt rugbrød, fik vi også røget dyrekød og lammeryg med salat. Og til sidst en chokoladekage, bagt med kakao fra Mies kakao/kaffe plantage i Nicaragua.
Lørdag går vi så igang med at forberede middagen til om aftenen. Samtidig med at der hygges, tilberedes der-
– hvidløgs rejer, lakserilette med grønne asparges,
saltkogte kartofler med skinke,
vitello tonnato, bruschetta og
islagkage.
Mellem forberedelserne til aftenens middage, blev der også tid til frokost, som bestod af frikadeller og kold kartoffelsalat, med ramsløg og radisser.
En enkelt kande bloody mary blev det også til.
Alt i alt en rigtig god weekend, hvor der hverken manglede mad eller drikke.
Leave a Reply