Først forberedes en rub af:
2 spsk salt
3 spsk rørsukker
3 spsk paprika
1 spsk basilikum
1 spsk hvidløgspulver
1 spsk løgpulver
1 spsk rosmarin
1 spsk cayennepeber
1 spsk chillipulver
1 spsk spidskommen
Her er nok til 2 lammekøller på hver 1,7 kg., uden nøgleben. Køllerne ridses i fedet, rubbes, vakuumpakkes og marineres 1 døgn eller 2.
½ flaske rødvin og 10 fed hvidløg kommes i en stegegryde. Lammekøllerne lægges i gryden og 4 – 5 rosmarinkviste lægges over.
Sæt gryden i grillen/ovnen ved 110 grader i 12 timer. Hæld løbenede væsken i gryden over kødet, ca. hver anden time. Vend evt. køllerne halvvejs.
Lad kødet stå ½ time i gryden uden låg, inden det trækkes.
Pulled lam serveret i pitabrød med ztaziki og bredbladet persille.
Leave a Reply