
Hvad gør man med 3 små hummere i fryseren, som trænger til at blive spist. Lobsterdog. Det kom det ret hurtigt fra Ole.

Først koges hummerne med:
1 lille håndfuld salt
1 lille håndfuld sukker
dildkviste eller tørret dild i en thepose
hel sort peber
lauerbær
Bring vandet i kog med krydderierne, kommer hummerne i, når vandet spilkoger, lad hummerne koge ved middel varme 7 – 10 minutter, alt efter størrelse. Tag hummerne op og kom dem straks i koldt vand, for at stoppe kogningen.
Mens hummerne køler af, røres en rigtig god dressing:
3 dl mayonnaise
2 spsk creme fraiche 38%
4 tsk ketchup
1 spsk engelsk sovs
1 tsk sennep
2 fed hvidløg
1 stk bananskalotteløg
1 spsk røget paprika
1 spsk tabasco
1 spsk cognac
1 tsk æblecidereddike
salt og peber

Hak løg og hvidløg meget fint. Herefter røres alt sammen og smages til med salt og peber. Lad dressingen trække og smag til igen senere.

Til pynt friteres nogen tynde strimler af porre.

Så er det bare at samle “doggen”. Lidt dressing i bunden, hummer kød i mindre stykker, lidt dressing igen og så de friterede porrestrimler.

Nyd gerne et glas bobler til. Rigtig god fornøjelse.
Leave a Reply