Tyrkiet 2016

Så er vi hjemme igen, efter 2 uger under den dejlige sol i Tyrkiet. Det har været ren afslapning. Næsten!

Traditionen tro skal vi en tur på “Knolden”. Alanya er delt i en østlig og en vestlig del. I mellem ligger der et lille bjerg med en borg på toppen. Det er ikke fordi selve turen er så lang, men den er stejl.

I år havde Ole sin stok med, det giver ikke mindre opmærksomhed fra de mange taxachauffører, som gerne vil have os med op at køre. Hvis vi havde kørt med taxa, havde vi jo heller ikke set denne “lille” agave.

Vi syntes dog det er en ganske smuk tur. Og så er der altid mulighed for at tage et lille hvil.

Et ganske bestem sted på vejen vokser der de smukkeste mini alpevioler. De gror i ingenting, midt i en klippeblok.

Vi har gennem alle de år (22) vi er kommet i Tyrkiet, altid været fasineret af de kæmpe kaktus, der vokser her. Selve stammen er fuldt ud lige så tyk som på et stort træ. Bliver kaktussen skåret ned, ja så skyder den bare igen. Og så sætter den de mest fantastiske frugter.

På vejen ned stod menuen på grillede kødboller med salat og fritter.

På vej ud til en af vores favorit restauranter, så vi denne lille butik. Fyldt med hjemmesyltede lækkerier i diverse genbrugsglas. Desværre var der lukket. Men en sjov oplevelse som vi ikke får at se i DK.

Restauranten vi var på vej til er specialister i pide (tyrkisk pizza). Kokken var ikke helt tilfreds med at blive fotograferet. Men som stamkunde kan man få lov til næsten alt.

Selv om vi ikke havde fået en lejlighed med den bedste udsigt fra altanen. Fik vi det bedste ud af det, det sæt møbler der stod inde i lejligheden, blev sat op på taget, og så var der 360 graders udsigt.

Vi er store tilhængere af pide, og så  er det også muligt at få som take away. Og sammen med et glas kold hvidvin ville det være en super frokost. Vin er bare ikke det samme, når den drikkes af plastic glas. (Der var heller ikke glas i lejligheden). Så Ole udfoldede sin kunstneriske evner. Tegningen blev lagt til rengøringsdamen om morgenen, og vupti om eftermiddagen stod der 2 store cognacsglas. Vi blev enige om at det var Ole tegning der gjorde at det ikke blev til vinglas.  Frokosten var hjemme pide og kold hvidvin.

Gennem alle 14 dage har vi nydt fantastisk god mad, blevet inspireret af nye retter, som skal afprøves her hjemme. Vi har også nydt gode gengangere som cheese roll og lamacun (fladbrød med fyld).

Og sidst men ikke mindst, har vi nydt kolde øl i kolde glas på en varm solskinsdag. Helt igennem en ferie for 2 livsnydere.