Vi har efterhånden prøvet at lave pommes frites på mange forskellige måder. Denne fremgangs måde har vi fået fra en ung kok, den er nem, hurtig og god hver gang.
Store bagekartofler skæres i passende bjælker. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem, men man kan også skrælle dem.
Kartoffelstavene kommes i koldt vand, i følgende forhold: 1 kg kartofler, 2 kg vand og 10 g salt. Kartoflerne koges langsom op til de begynder at blive flosset i kanten.
Kartoffelstavene lægges til tørring og køler helt af. Det er meget vigtigt med afkølingen.
Nu koges kartofler i olie ved 135 grader i 5 – 7 minutter. Igen skal de køle helt af. På nuværende tidspunkt kan kartoflerne fryses.
Den endelige tilberedning foregår ved 185 grader, til fritterne er gyldne og super sprøde, med en blød midte, der stadig smager af kartoffel.
Efter den unge koks udsagn skulle den bedste kartoffelsort være Maris Piper. Den har vi ikke prøvet endnu, men er meget spændt på, om vi kan mærke/smage forskel.
Ser super sprøde ud, det må prøves
Ja, de er super gode. Før brugte vi rigtig mange timer på at udvande, men på denne måde er det ikke nødvendigt. God fornøjelse.