
Nu er asparges sæsonen startet. Og vi får faktisk flere asparges i haven, end vi kan nå at spise. Så det var rigtig heldigt, at vi til en 50-års fødselsdag, fik serveret syltede asparges. Det måtte jo så afprøves. Jeg fik lokket opskriften ud af værtinden, og gik også i gang på nettet.
Til 4 store bunder aspages, skal der bruges:
1 l eddike
1 l vand
500 g sukker
Estragonkviste
Sorte peberkorn
Sennepsfrø
Lagen koges sammen, til sukkeret er opløst. Lad lagen køle af. Aspargesene gøres i stand, de hvide skrælles, og for begge slags gælder det, at den nedereste del knækkes af. Skold sylteglas der er høje nok til apargesnes længde.

Læg apargesne ud i et lag, og hæld hurtigt kogende vand over. Læg estragon, peberkorn og sennepsfrø i glasene. Kom apargesne i med hoved nedad. Hæld lagen over. Lad dem stå i 3 dage inden de spises.

Her spises de syltede asparges med røgede østers, krabbe nuggets og porcheret æg.

Alle skræller og de stykker, der blev knækket af, blev brugt til asparges olie. Olien og skræller armes op til 60 – 65 grader, lad simre i en lille time. Lad olien køle af, si skrællerne fra og hæld olien på ren gjorte flasker. Så er der olie til asparges mayonnaise.
Leave a Reply