Knækbrød

Der er jo ikke noget nyt i disse hjemmebagte knækbrød. Vi fik bare at vide at vores var rigtig gode, så derfor kommer vores opskrift her.

1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner

3½ dl hvdemel

1 tsk bagepulver

2½ tsk fint salt

2 dl vand

1 1/4 dl olie

Alle de tørre ingredienser blandes.

Olie og vand tilsættes, og dejen røres godt sammen.

Dejen deles i 2 ca. lige store dele. Hver del rulles ud mellem to stykker bagepapir.

Dejen skæres ud i firkanter, dette gøres rigtig nemt med et pizzahjul.

Knækbrødene bages ved 200 grader i 15 – 20 minutter alt efter tykkelse. Når de ydereste knækbrød begynder at blive mørke i kanten, tages disse fra og resten bages nogle minutter mere. På den måde er der ikke nogen, der kommer til at smage brændt.

Smager rigtig godt med ost og syltetøj.

Vi har fundet ud af, at det er vigtigt med fint salt, da groft salt kommer til at ligge som krystaller i dejen også after bagning.

Knækbrødene kan også tilsættes birkes, hvidløgspulver, tørrede krydderurter og andre krydderier, alt efter hvad de skal bruges til.

God fornøjelse.

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*