Kokostoppe

Når man som os, selv rører mayonnaise, så er der altid æggehvider til overs. 2 æggehvider passer lige til 15 – 20 kokostoppe.

225 g kokosmel

115 g sukker

2 æggehvider

Bland alle ingredienser. Find en ske i passende størrelse. Fugt fingerne med lidt vand. Tag en skefuld kokosmasse i hånden og tryk den godt sammen. Sæt den på bagepladen og form den til en pæn top.

Bag toppene ved 190 grader i 12 – 15 minutter. Brug evt. 2 bageplader så de ikke bliver brændt i bunden.

Lad kokostoppene afkøle lidt inden de flyttes over på bageristen.

Sæt toppene på køl inden de dyppes i smeltet chokolade.

3 ingredienser (4 med chokoladen), nemmere bliver det ikke, og de smager bare godt.

Nu er det lige før, vi får vi æggeblommer til overs i stedet for hvider. Rigtig god fornøjelse

2 Kommentarer

  1. Hvis du rister massen let i en gryde, og tilsætter lidt mandelessens, så får du en konfektagetig kokostop….mums…..og de kan fryses og tages op og dyppes i chokolade imens de stadig er kolde….

    • Det lyder rigtig godt, det prøver vi næste gang. Jeg elsker når der, som nu kommer tips, til eksisterende opskrifter. Tak for det.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*