En kage, der ikke skal bages.
Bund:
100 g smør
225 g digestive kiks
Karamelcreme:
75 g mørk muscovadosukker
1 ds. kondenseret mælk
75 g smør
3 spsk god rom
Top:
2 store modne bananer
1,5 dl piskefløde
høvlet mørk chokolade

Kør smør og kiks til en ensartet masse. Tryk massen ud i bunden af en springform (ca. 24 cm), evt. med kageplast rundt i kanten. Sæt bunden på køl.

Kog sukker, kondenseret mælk, smør og rom sammen til en glat og cremet karamel. Alt sukker skal være smeltet. Lad karamellen svale lidt af.

Hæld karamellen i kiksebunden. Sæt kagen på køl i min. 2 timer.

Skær bananerne i skiver og fordel dem over karamellen. Pisk fløden til skum, og kom den oven på kagen. Pynt til sidst med høvlet mørk chokolade.

Nyd kagen til en god kop kaffe/the. Kagen bliver ikke ringere af at stå til dagen efter, hvis der er mere. Og som Ole siger: “En snild måde, at få lidt frugt på”. Rigtig god fornøjelse.
Leave a Reply