Hotdog, lidt sundere

Om det er en hotdog eller ej, det må være op til jer. Sundere er den, og den smager godt.

Til 4 personer

8 gode pølser, evt. hjemmelavet frankfurter, så ved man hvad der er i.

Pølserne ristes godt og længe

Ud over syltet hvidkål, ristede løg og basilikumcreme skal der bruges:

8 store salatblade, gerne romaine

½ agurk, i små tern

1 stor bakke karse

Syltet hvidkål:

1/4 lille hvidkål

½ tsk salt

saften af ½ citron

1 spsk flydende honning

Fjern de yderste blade fra hvidkålen. Snit kålen fint og kram den med salt.

Tilsæt citronsaft og honning, bland godt. Lad kålen trække ½ time, gerne mere.

Ristede løg:

2 løg

2 spsk hvedemel

½ l olie til stegning

salt

Skær løgene i tynde skiver. Vend dem i mel. Ryst dem i en sigte, for at få det overskydende mel væk. Opvarm olien og steg løgene af 4 omgange. Læg dem på fedtsugende papir.

Basilikumcreme:

Bladene fra det, der svarer til, ½ lille potte basilikum

2 dl mayonnaise, gerne hjemmerørt

Hak basilikummen fint, og vend den med mayonnaisen.

Samling:

Skyl og tør salatbladene, sørg for at at de er hele. Saml hver hotdog først med et salatblad, herefter syltet kål, pølse, basilikumcreme, agurketern, ristede løg og godt med  klippet karse. Servér straks.

Her er hotdog´en serveret i en bambusbåd. Der er kål, så det er tilladt. Velbekomme.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*