Coleslaw kan indeholde mange forskellige ingredienser. Her er en som leder tankerne på sol og sommer.
Opskriften er til en pæn stor portion. Salaten kan holde sig frisk, i køleskabet, i en lille uge
1 kg hvidkål
2 gulerødder
1 rødløg
1 rød peber
1 moden mango
½ ananas
1 frisk chili
1½ tsk dijonsennep
1 dl mayonnaise
saften af en appelsin
salt og peber
Snit kålen fint, og kram den godt med salt.
Skær gulerødderne i korte stave. Løget skæres i smalle både, peberfrugten skæres i stave som halveres i længden. Chilien hakkes fint. Ananas og mango skæres i mundrette tern. Det hele kommes i en stor skål, så der er plads til at blande.
Rør en dressing af sennep, mayonnaise, appelsinsaft og frisk kværnet peber. Bland dressingen med salaten. Lad salaten trække på køl i minimum ½ time, inden servering.
Her er salaten serveret med sticky teriyaki kylling. Det er ikke den bedste sammensætning. Salaten gør sig bedst sammen med lidt spicy grill mad. Rigtig god fornøjelse.
Leave a Reply