Kyllingespyd med ægte thai smag

Når vi har været ude og rejse, er det tit at vi har fået noget, som vi gerne vil lave når vi kommer hjem. Men det er ikke altid, det bliver det helt rigtige. Derfor bliver vi bare endnu mere glade når den rigtige smag kommer frem, og det gør den her.

Til 1 kg kyllingekød uden skind og ben, laves der en marinade, som består af:

Ingefær fint hakket svarende til ca. 2 spsk

Hvidløg fint hakket svarende til ca. 1½ spsk

2 spsk soya sauce

1 spsk mørk soya sauce

2 spsk kokoscreme

2 spsk sukker, gerne palmesukker

1 spsk oyster sauce

Bland alle ingredienser til marinaden.

Skær kyllingen i tern på ca. 3 cm. Bland marinade og kylling, og lad det trække i køleskabet til dagen efter. Fra morgen til aften kan også gøre det.

Sæt kyllingestykkerne på spyd, og lad dem ligge ved stuetemperatur.

Nu skal der røres en glaze.

6 spsk kokoscreme

1½ spsk honning

1 tsk soya sauce

Grill kyllingespydene over direkte varme, vend dem flittigt. Når kyllingen har fået farve hele vejen rundt, skal de pensles med glazen, det gøres indtil spydene er færdige, de skal gerne karamellisere godt.

Her er Kyllingespydet serveret med ris, thai inspireret coleslaw og en spicy peanutsauce. Velbekomme. Det smager bare af ferie.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*