
I Thailand er de ikke de store dessert kokke. Men om aftenen kommer de små gade køkkener frem, og her kan man få de mest utrolige pandekager. Opskriften fik da vi var på kokkeskole. Den opskrift vi fik var til en kæmpe portion, derfor ser målene lidt mærkelige ud.
Ca. 12 pandekager.
2½ dl vand
1 æg
67 g smør
½ spsk salt
67 g kondenseret mælk
750 g hvedemel
Alle ingredienser blandes. Melet tilsættes lidt ad gangen.
Formes til 12 kugler, som dækkes med usmeltet smør.
Her ligger dejkugler klar, dejlig fedtede.
Dejen er meget elastisk, og den trækkes ud til den er ganske tynd.
På en pande er en blanding af olie og smør smeltet. Pandekagen lægges på, og bananskiver fordeles midt på.
Pandekagen foldes sammen om bananerne, og til sidst vendes pandekagen om.
Når pandekagen er gylden på begge sider, tages den af, skæres i firkanter, pyntes med chokoladesauce og den er klar til at spise med en pind. Denne pandekager er lavet med banan, men mango, ananas og andre frugter og bær kan også bruges.
Jeg elsker de her… mon man kan lave dem med de færdige forårsrulledeje som kan købes i pakker. Det ville i hvert fald være nemt.
Hej Marie. Det tror jeg bestemt ikke man kan. De færdige forårsrulle deje bliver så sprøde at de vil knække, når man bukker pandekagen omkring fyldet.