12 stk
6-7 g gær, (en lille klump på størrelse med en ært)
1 spsk havsalt
1 spsk sukker
5 dl lunken vand
Ca. 400 g hvedemel
200 g hvedemel type 00
100 g durum hvedemel
Sådan laver du rundstykker
Bland gær, salt og sukker i det lunkne vand. Tilsæt alle tre typer hvedemel, og rør dejen grundigt. Den kan måske virke lidt våd, men vil samle sig og begynde at slippe siderne af formen, når du har rørt i ca. 5-7 min. Hvis den bliver ved at være klistret, så tilsæt lidt mere hvedemel, men kun lidt ad gangen.
Vend dejen til en kugle på et meldrysset bord, og læg den tilbage i skålen. Lad dejen hvile tildækket i mindst 8 timer, gerne natten over.

Tag nu dejen ud på køkkenbordet, og del den i 12 lige store dele.

Rul rundstykkerne runde, og vend dem først i vand og derefter i enten birkes eller sesam. (Hvis du blot drysser det over, vil det ikke sidde ordentlig fast!)

Lad rundstykkerne hæve til næsten dobbelt størrelse på en bageplade (tager 1½-2 timer).

Bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 20 min.

Lad rundstykkerne køle lidt ned og servér dem lune med koldt smør, ost og en god marmelade.
Leave a Reply