Lammemørbrad i sprød crouton

8 pers.

Lam

2 lammemørbrad

salt og peber

4 skiver toastbrød

2 – 3 spsk. vand

olie til stegning

Tomater

4 cherrytomater

salt og peber

Fremgangsmåde

Lam: Puds lammemørbraderne af, og krydr dem med salt og peber. Skær skorpen af toastbrødet, og fugt brødet en anelse med ca.  1 spsk. vand pr. stk.

Rul et stykke husholdningfilm ud på bordpladen – det skal være ca. 30 x 30 cm. til hver mørbrad. Læg nu 2 stykker toastbrød centreret ved siden af hinanden på hvert stykke film.

Brødet presses lidt fladt, og mørbraden lægges i den ene ende af brødet. Rul nu brødet sammen omkring mørbraden som en cigar – brug filmen som hjælp. Rul den bagefter stramt ind i filmen, og gør det samme med den anden mørbrad, og stil dem på frost i ca. 2 timer.

Når mørbraden har trukket, fjernes filmen. Læg stegepladen på grillen ved direkte varme. Tilsæt lidt olie og steg mørbraderne gyldenbrune.

Gør grillen klar til mellem, direkte varme. Lad nu mørbraderne stege til kødet har den ønskede kernetemperatur. Vores mørbrad blev taget af ved 57 grader. Når brødet er gyldenbrunt, kan du regne med, at mørbraderne er røde. ønsker du derimod kødet medium, skal kødet steg videre efter bruning ved indirekte varme i ca. 5 – 6 minutter.

Tomater: Cherrytomaterne halveres og lægges på en alubakke, krydres med salt og peber og stilles på grillen ved indirekte varme. Bag dem i ca. 2 – 3 timer på omkring 130 – 140 grader.

Skær ved anretning mørbraderne i 2 – 3 cm tykke skiver og pynt med de bagte tomater og evt. lidt friske krydderurter – eksempelvis salvie.

Tip: Lav en stor portion tomater – læg de overskydende i olivenolie og stil dem på køl. På den måde har du altid hjemmelavede semidried tomater lige ved hånden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*